Gamle Testamente

Nye Testamente

Hebræerne 1:1-10 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

1. Mange gange og på forskellige måder har Gud op gennem tiderne talt til vores forfædre gennem profeterne,

2. men nu her i de sidste tider har han talt til os ved sin Søn, Jesus. Verden blev oprindelig skabt ved Jesu medvirken, og Gud har nu indsat ham som Herre over alle ting.

3. Jesus gav os et glimt af Guds herlighed og viste os Guds væsen, og han opretholder verden alene ved den kraft, der er i hans ord. Efter at Jesus ved sin død havde tilvejebragt forsoning for al synd, satte han sig på tronen ved den mægtige Guds højre hånd i den himmelske verden.

4. Guds egen Søn står langt over Guds sendebud, englene, og han omtales på en helt anden måde end dem.

5. Har Gud måske nogen sinde sagt til et af sine sendebud:“Du er min Søn,i dag er jeg blevet din Far.”eller:“Jeg vil være hans Far,og han skal være min Søn.”?

6. Og da Gud sendte sin egen Søn til jorden, sagde han: “Alle Guds sendebud skal tilbede ham.”

7. Mens Skriften taler på følgende måde om Guds brug af sendebud:“Han, der bruger stormvinde som sine sendebudog gør lynene til sine tjenere,”

8. så står der om Sønnen:“Dit rige, Gud, skal bestå for evigt,du regerer med retfærdighed.

9. Du elsker det gode og hader det onde.Derfor har Gud udvalgt og salvet digmed glædens olie frem for andre.”

10. Endvidere står der om Sønnen:“Herre, i begyndelsen grundlagde du jorden,med egne hænder skabte du himmelrummet.

Læs fyldestgørende kapitel Hebræerne 1