25. Efter at Peter og Johannes havde forkyndt budskabet om Jesus i Samaria, vendte de tilbage til Jerusalem. Undervejs gjorde de ophold i adskillige samaritanske landsbyer, for at budskabet om Jesus også kunne blive forkyndt dér.
26. Imidlertid kom der en engel til Filip og sagde: “Tag ned til den vej, der går sydpå fra Jerusalem gennem de øde områder til Gaza.”
27. Det gjorde han så. Hen ad den samme vej kom en etiopisk hofembedsmand kørende. Det var dronning Kandakes skatmester. Han havde været i Jerusalem for at tilbede i templet,
28. og han sad nu på hjemvejen i sin vogn og læste højt for sig selv af profeten Esajasʼ bog.
29. Helligånden sagde til Filip: “Gå hen til den vogn.”
30. Filip løb så frem til vognen, og han kunne nu høre etiopieren læse op af Esajasʼ bog. “Forstår du betydningen af det, du læser?” spurgte han.
31. “Nej,” svarede etiopieren, “hvordan skulle jeg kunne forstå det, når der ikke er nogen til at forklare mig det?” Han bad derefter Filip om at komme op i vognen og sætte sig ved siden af ham.
32. Det afsnit af Skriften, som han var i færd med at læse, var:“Tavs gik han i døden,som et får, der føres til slagtning,som et lam, der lader sig klippe uden at klynke.
33. I ydmygelsen blev hans rettigheder taget fra ham.Efterkommere har han ingen af,for hans liv på jorden endte brat.”
34. Hofembedsmanden spurgte nu Filip: “Sig mig, taler profeten om sig selv her eller om en anden?”
35. Så begyndte Filip at fortælle om Jesus, idet han tog udgangspunkt i det oplæste skriftafsnit.
36. Da de havde kørt en tid, kom de til et sted, hvor der var vand, og hofembedsmanden udbrød: “Se, her er der vand! Er der noget i vejen for, at jeg kan blive døbt?”
38. Så standsede han vognen, og både Filip og hofembedsmanden gik ud i vandet, hvor Filip døbte ham.