17. Peter og Johannes lagde nu hænderne på dem, og de fik Helligåndens kraft.
18. Da Simon så, at Åndens kraft blev givet til de troende, når apostlene lagde hænderne på dem, tilbød han dem penge og sagde:
19. “Giv også mig en sådan magt, så dem jeg lægger mine hænder på, får Helligåndens kraft.”
20. Peter svarede: “Gid dine penge må gå til grunde—og du selv med—siden du kunne få den tanke, at Guds gave kan købes for penge!
21. Du har ingen andel i det her, for du står ikke i et ret forhold til Gud.
22. Du skal vende om fra dine onde tanker og bede Herren om at tilgive din selviskhed.
23. Jeg kan se, at du er fuld af magtbegær og bundet af synd.”
24. “Åh nej!” udbrød Simon. “Bed for mig til Herren, så det, I har sagt, ikke skal ske med mig.”
25. Efter at Peter og Johannes havde forkyndt budskabet om Jesus i Samaria, vendte de tilbage til Jerusalem. Undervejs gjorde de ophold i adskillige samaritanske landsbyer, for at budskabet om Jesus også kunne blive forkyndt dér.
26. Imidlertid kom der en engel til Filip og sagde: “Tag ned til den vej, der går sydpå fra Jerusalem gennem de øde områder til Gaza.”
27. Det gjorde han så. Hen ad den samme vej kom en etiopisk hofembedsmand kørende. Det var dronning Kandakes skatmester. Han havde været i Jerusalem for at tilbede i templet,
28. og han sad nu på hjemvejen i sin vogn og læste højt for sig selv af profeten Esajasʼ bog.
29. Helligånden sagde til Filip: “Gå hen til den vogn.”
30. Filip løb så frem til vognen, og han kunne nu høre etiopieren læse op af Esajasʼ bog. “Forstår du betydningen af det, du læser?” spurgte han.
31. “Nej,” svarede etiopieren, “hvordan skulle jeg kunne forstå det, når der ikke er nogen til at forklare mig det?” Han bad derefter Filip om at komme op i vognen og sætte sig ved siden af ham.