1. “Er det sandt, hvad de siger om dig?” spurgte ypperstepræsten.
2. “Ærede medlemmer af det høje råd, hør, hvad jeg har at sige,” begyndte Stefanus sin forsvarstale. “Herlighedens Gud åbenbarede sig for Abraham, før han kom til Karan, mens han endnu boede i Mesopotamien.
3. Gud sagde til ham: ‘Forlad dit land og dine slægtninge, og tag af sted til det land, som jeg vil vise dig.’
4. Så forlod Abraham kaldæernes land og slog sig ned i Karan. Efter at hans far var død, sendte Gud ham videre, for at han skulle bosætte sig i det land, som vi nu bor i.
5. Han fik ikke så meget som en fodsbred jord, han kunne kalde sin egen, men Gud lovede ham, at hans efterkommere en dag skulle overtage hele landet, selvom han på det tidspunkt ikke havde nogen børn.
6. Gud sagde endvidere til ham, at hans efterkommere skulle bo i et fremmed land som slaver, og at de ville blive mishandlet i 400 år.
7. ‘Men jeg vil straffe det folk, som undertrykker dem,’ sagde Gud, ‘og derefter skal de få lov at komme tilbage til det land, de kom fra, hvor de skal tilbede mig.’
8. Derpå oprettede Gud omskærelsens pagt med Abraham. Senere fik Abraham sønnen Isak, og drengen blev omskåret på ugedagen efter fødslen. Isak blev far til Jakob, og Jakob blev far til vores 12 stamfædre.
9. Vores stamfædre var så misundelige på deres bror Josef, at de solgte ham som slave, og han blev ført til Egypten. Men Gud var med ham
10. og hjalp ham ud af alle hans vanskeligheder, ja, han sørgede for, at selveste Egyptens konge, faraoen, kom til at synes godt om ham. Gud gav Josef en usædvanlig visdom, og faraoen udpegede ham endog til at være landets øverste leder og gav ham ansvaret for alle kongehusets anliggender.
11. Men Egypten og Kanaʼan blev ramt af hungersnød, og der kom en vanskelig tid, hvor vores forfædre levede på sultegrænsen.