Gamle Testamente

Nye Testamente

Gerninger 6:1-7 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

1. Efterhånden som flere og flere kom til tro, begyndte de græsktalende jødekristne i menigheden at beklage sig overfor de hebraisktalende, fordi de mente, at deres enker blev tilsidesat ved den daglige maduddeling.

2. Derfor indkaldte de 12 apostle alle lederne til et møde og sagde: “Det er ikke godt, at vi forsømmer forkyndelsen af Guds ord for at tage vare på maduddelingen.

3. Derfor skal I finde syv erfarne og åndsfyldte mænd iblandt jer, som har et godt ry. Dem vil vi give ansvaret for maduddelingen,

4. så vi selv kan koncentrere os om bønnen og tjenesten med at forkynde ordet.”

5. De syntes alle, at det var et godt forslag, og de valgte derfor syv mænd: Stefanus (en mand, som var fuld af tro og Helligåndens kraft), Filip, Prokoros, Nikanor, Timon, Parmenas og Nikolaos fra Antiokia (en græker, der tidligere havde sluttet sig til jødedommen).

6. De syv blev så fremstillet for apostlene, som bad for dem og indsatte dem til tjeneste ved at lægge hænderne på dem og velsigne dem.

7. Guds ord nåede ud i stadig videre kredse, og antallet af disciple voksede stærkt i Jerusalem. Også en del af de jødiske præster kom til tro.

Læs fyldestgørende kapitel Gerninger 6