9. “Hvorfor er du og din mand blevet enige om at udfordre Herrens Ånd?” sagde Peter. “Kan du høre skridt uden for døren? Det er dem, som har begravet din mand, der kommer tilbage. De vil også bære dig ud.”
10. Straks faldt hun om for fødderne af Peter og døde. Da de unge mænd kom ind, fandt de hende død. Så bar de hende ud for at begrave hende ved siden af hendes mand.
11. Hele menigheden og alle, som ellers hørte om det, blev dybt rystede.
12. Apostlene holdt sammen og blev ved med at forkynde og undervise i Salomons Søjlegang, og de gjorde mange bemærkelsesværdige undere blandt folket.
13. Ingen af de øvrige troende turde slutte op om dem der, men apostlene nød stor anseelse hos folket,
14. og flere og flere kom til tro på Herren, både mænd og kvinder.
15. Apostlene gjorde så mange mirakler, at folk bar de syge ud på gaderne på senge og måtter, der hvor Peter kom forbi, så i det mindste hans skygge ville falde på dem.
16. Store skarer af mennesker strømmede ind fra de omkringliggende byer med syge og folk, som var plaget af dæmoner—og de blev alle helbredt!
17-18. Ypperstepræsten og hans venner, som alle var saddukæere, blev jaloux på apostlene og satte dem i fængsel.
19. Men en engel kom om natten og åbnede fængselsportene og førte dem udenfor. Derpå sagde englen:
20. “Gå tilbage til templet og tal til folk om alt det, som hører det evige liv til.”
21. Derfor gik apostlene allerede næste dag ved daggry op på tempelpladsen og fortsatte med at undervise folk. I mellemtiden sammenkaldte ypperstepræsten og hans venner Rådet, som bestod af alle de jødiske ledere, og de sendte nogle folk fra tempelvagten hen til fængslet for at hente apostlene.
22. Men de fandt dem ikke i fængslet. Derpå gik de tilbage til Rådet og rapporterede: