25-26. Det er også dig, som for længe siden ved Helligånden talte gennem vores forfar, din tjener David, og sagde:Hvorfor er de fremmede folk så rasende?Deres konger gør sig klar til kamp.Hvorfor lægger folk nytteløse planer?Deres ledere samles til rådslagning.De kæmper imod Herren selv,de angriber hans udvalgte tjener.
27. Dine fjender samlede sig her i Jerusalem, både kong Herodes og den romerske guvernør, Pontius Pilatus, både jøderne og de fremmede, for at bekæmpe din hellige Tjener, Jesus,
28. og for at udføre det, som du i din almagt og visdom forud havde bestemt skulle ske.
29. Nu beder vi dig, Herre: Tag dig af deres trusler, og giv dine tjenere frimodighed til at forkynde dit ord.
30. Send din helbredende kraft, og lad tegn og undere ske i din hellige Tjeners, Jesu, navn.”
31. Da de havde bedt, rystede det sted, hvor de var forsamlet, og de blev alle fyldt med Helligåndens kraft. Derefter fortsatte de frimodigt med at tale Guds ord til folk.
32. Alle de, som var kommet til tro, var ét i hjerte og sind, og ingen anså det, de ejede, for at være deres personlige ejendom. Alt var fælleseje.
33. Med overbevisende kraft fortalte apostlene om, hvordan Jesus var genopstået fra de døde, og Guds nåde og velsignelse var over dem alle.
34-35. Ingen manglede noget, for mange af dem, der ejede hus eller ejendom, solgte det og afleverede pengene til apostlene, som så delte pengene ud til dem, der havde behov for at modtage hjælp.