18. Så blev de to mænd kaldt ind for Rådet igen og fik besked på, at de fra nu af aldrig mere måtte tale om Jesus eller viderebringe hans lære.
19. “I mener altså, at vi skal adlyde jer i stedet for Gud?” sagde Peter og Johannes.
20. “Nej, vi kan ikke holde op med at tale om det, vi har set og hørt.”
21. Så lod Rådet disciplene gå, efter at de havde givet dem endnu en advarsel. De turde ikke straffe dem af frygt for, hvordan folkeskaren ville reagere. Alle lovpriste jo Gud for det mirakel, der var sket:
22. En lam mand på over 40 år var blevet fuldstændig helbredt.
23. Så snart Peter og Johannes var blevet løsladt, vendte de tilbage til de andre apostle og disciple og fortalte, hvad ypperstepræsterne og folkets ledere havde sagt til dem.
24. Da forsamlingen hørte det, forenede de sig i bøn: “Mægtige Herre! Det er dig, som har skabt himlen og jorden og havet og alt, hvad der er i dem.
25-26. Det er også dig, som for længe siden ved Helligånden talte gennem vores forfar, din tjener David, og sagde:Hvorfor er de fremmede folk så rasende?Deres konger gør sig klar til kamp.Hvorfor lægger folk nytteløse planer?Deres ledere samles til rådslagning.De kæmper imod Herren selv,de angriber hans udvalgte tjener.
27. Dine fjender samlede sig her i Jerusalem, både kong Herodes og den romerske guvernør, Pontius Pilatus, både jøderne og de fremmede, for at bekæmpe din hellige Tjener, Jesus,
28. og for at udføre det, som du i din almagt og visdom forud havde bestemt skulle ske.
29. Nu beder vi dig, Herre: Tag dig af deres trusler, og giv dine tjenere frimodighed til at forkynde dit ord.
30. Send din helbredende kraft, og lad tegn og undere ske i din hellige Tjeners, Jesu, navn.”
31. Da de havde bedt, rystede det sted, hvor de var forsamlet, og de blev alle fyldt med Helligåndens kraft. Derefter fortsatte de frimodigt med at tale Guds ord til folk.