11. Han er den sten, som I bygmestre kasserede, men som nu er blevet selve hjørnestenen.
12. Der findes ikke frelse andre steder end hos Jesus, for der er ingen andre i hele verden, som kan frelse os mennesker.”
13. Rådsmedlemmerne undrede sig over, at Peter og Johannes talte med så stor frimodighed, for de var godt klar over, at de var jævne folk uden nogen særlig uddannelse. Men så forstod de, at det var, fordi de havde været sammen med Jesus.
14. Og den mirakuløse helbredelse kunne de ikke komme udenom, for manden, der var blevet rask, stod selv ved siden af dem.
15. Derfor sendte de alle ud af retssalen, så de kunne drøfte sagen uforstyrret.
16. “Hvad skal vi stille op med dem?” spurgte de hinanden. “Det går ikke at benægte, at der er sket et mirakel. Hele byen taler jo om det.
17. Men det må være muligt at lukke munden på dem. Det her må ikke have lov til at brede sig. Vi må forbyde dem at tale til folk om Jesus.”
18. Så blev de to mænd kaldt ind for Rådet igen og fik besked på, at de fra nu af aldrig mere måtte tale om Jesus eller viderebringe hans lære.
19. “I mener altså, at vi skal adlyde jer i stedet for Gud?” sagde Peter og Johannes.
20. “Nej, vi kan ikke holde op med at tale om det, vi har set og hørt.”
21. Så lod Rådet disciplene gå, efter at de havde givet dem endnu en advarsel. De turde ikke straffe dem af frygt for, hvordan folkeskaren ville reagere. Alle lovpriste jo Gud for det mirakel, der var sket:
22. En lam mand på over 40 år var blevet fuldstændig helbredt.