17. Et par dage efter sin ankomst sendte han bud til byens jødiske ledere og indbød dem til at komme og besøge ham. Da de var kommet, sagde han til dem: “Mine ærede landsmænd! Jeg blev pågrebet af jøderne i Jerusalem og overgivet til de romerske myndigheder, selv om jeg hverken har gjort noget forkert imod vores folk eller imod de skikke, vi har fra forfædrene.
18. Romerne stillede mig for retten, hvorefter de ville løslade mig, fordi de ikke kunne finde noget grundlag for den dødsdom, som jøderne krævede.
19. Men da jøderne protesterede mod den afgørelse, blev jeg tvunget til at appellere min sag til kejseren, selv om jeg ikke har noget at anklage mit eget folk for.
20. Det er derfor, jeg har bedt jer komme her i dag. Jeg vil gerne fortælle jer, at jeg bærer de her lænker på grund af min tro på ham, som Israels folk har ventet og håbet på så længe.”
21. De svarede: “Vi har ikke modtaget noget brev fra Judæa om den sag, og der er heller ikke kommet nogle ledere derfra med en rapport om, at du skulle have gjort noget forkert.
22. Men vi vil gerne høre din mening om den sekt, som vi har hørt, at mange taler imod.”
23. De aftalte et tidspunkt for et møde, og på den fastsatte dag kom et større antal mennesker til det sted, hvor Paulus boede. Han underviste dem grundigt om Guds rige og søgte ud fra Toraen og de profetiske bøger at overbevise dem om, at Jesus er Messias. Han begyndte undervisningen om morgenen og fortsatte lige til aften.
24. Nogle lod sig overbevise af Paulusʼ ord, men andre ville ikke tro det.
25. Da de tog derfra, diskuterede de indbyrdes frem og tilbage. Paulus havde sluttet med at sige: “Helligånden havde ret, da han gennem profeten Esajas sagde til jeres forfædre:
26. Sig til dette folk:‘I hører, men forstår dog intet.I ser, men fatter dog intet.’
27. For dette folk går rundt med lukkede øjne,så de intet ser.De har ørerne tilstoppede,så de intet hører.Deres hjerter er tillukkede,så de ikke føler anger eller skyld.Derfor kommer de ikke til mig,så jeg kan helbrede dem.
28. Derfor kan jeg fortælle jer, at når I ikke vil høre, bliver budskabet om Guds frelse bragt ud til de ikke-jødiske folkeslag—og de vil høre efter!”
30. De næste to år boede Paulus nu i det hus, han havde lejet, og han tog imod alle, som besøgte ham.
31. Han fortsatte med at forkynde om Guds rige, og han underviste frimodigt om Herren Jesus Kristus, uden at nogen forsøgte at hindre ham i det.