29. Det betød, at vi meget snart ville nå land, og da søfolkene var bange for, at der var klipper og skær langs kysten, kastede de fire ankre ud fra agterstavnen og bad til, at det snart ville blive lyst.
30. Besætningsmedlemmerne lagde planer om at rømme skibet. De firede jollen i søen, idet de lod som om, de ville lægge ankre ud fra forstavnen.
31. Men Paulus sagde til den romerske officer og soldaterne: “Hvis ikke de sømænd bliver om bord, kan I ikke blive reddet.”
32. Så kappede soldaterne tovene til jollen og lod den drive bort.
33. Da det første dagslys kunne skimtes, opfordrede Paulus alle til at spise noget. “I har ikke spist i 14 dage,” sagde han.
34. “I skal sørge for at få noget mad, for det vil hjælpe jer til at blive reddet. Ingen af jer vil miste så meget som et hovedhår.”