25. “Jeg er ikke spor vanvittig, højtærede Festus. Jeg taler både sandt og fornuftigt.
26. Kongen kender det alt sammen. Derfor taler jeg så frimodigt, for jeg ved, at han er godt inde i den sag. Det er jo ikke noget, der er foregået i en afkrog.
27. Kong Agrippa, tror du på profeternes ord? Det ved jeg, du gør.”
28. Agrippa svarede: “Du er lige ved at få mig overtalt til at blive en kristen.”
29. “Hvad enten det er lige ved eller langt fra,” fortsatte Paulus, “så er min bøn til Gud, at ikke alene du, men også alle, som lytter til mig her i dag, må få det, som jeg har det—bortset fra mine lænker.”
30. Så rejste kong Agrippa, Berenike, Festus og de andre prominente gæster sig og forlod salen.
31. På vej ud sagde de til hinanden: “Den mand har ikke gjort noget, han kan dømmes til døden eller fængsles for.”
32. Agrippa sagde derpå til Festus: “Han kunne være blevet sat på fri fod i dag, hvis han ikke havde appelleret sin sag til kejseren.”