21. Det er baggrunden for, at jøderne pågreb mig på tempelpladsen, og at de er ude på at få mig slået ihjel.
22. Men Gud har hjulpet mig igen og igen, når jeg har stået frem for både høj og lav for at forkynde budskabet. Og jeg har ikke sagt andet end det, både Moses og profeterne for længst har sagt skulle ske,
23. nemlig at Messias skulle lide, at han skulle bringe lys til både jøderne og de andre folkeslag, og at han er den første til at genopstå fra de døde.”
24. Da han sagde det, brød Festus ind. “Du er fra forstanden, Paulus!” råbte han. “Den megen lærdom har gjort dig vanvittig!”
25. “Jeg er ikke spor vanvittig, højtærede Festus. Jeg taler både sandt og fornuftigt.
26. Kongen kender det alt sammen. Derfor taler jeg så frimodigt, for jeg ved, at han er godt inde i den sag. Det er jo ikke noget, der er foregået i en afkrog.