18. Det var derfor, jeg var i templet, men jeg havde renset mig forinden. Jeg gav aldeles ingen anledning til sammenstimlen eller optøjer.
19. Det var nogle jøder fra provinsen Asien, som skabte tumulter. De burde have været her, hvis de havde haft noget at anklage mig for.
20. Men lad nu dem, der står her, fortælle, om man fandt noget at dømme mig for, da jeg blev fremstillet for Det jødiske Råd.
21. Det skulle da lige være den ene ting, jeg råbte, nemlig: ‘Når jeg stilles for retten i dag, er det, fordi jeg tror på opstandelsen fra de døde.’ ”
22. Felix vidste god besked om “Vejen”, så han hævede retten med følgende kommentar: “Når garnisonskommandanten Lysias er kommet herned, vil jeg afsige min dom.”
23. Derefter gav han ordre til officeren om, at Paulus skulle varetægtsfængsles og behandles godt, ligesom hans venner gerne måtte besøge ham og give ham, hvad han havde behov for.
24. Felix tog på en kort rejse og kom tilbage nogle dage senere sammen med sin kone Drusilla, der var jøde. Så sendte han bud efter Paulus, for at de begge kunne høre ham tale om troen på Jesus som Messias.
25. Men da Paulus begyndte at tale til dem om, hvordan man bliver accepteret af Gud, om afholdenhed og om den dom, der kommer engang, blev Felix ubehagelig berørt. “Lad det være nok for denne gang,” sagde han. “Du kan godt gå nu. Når jeg en dag får tid, sender jeg bud efter dig igen.”
26. Han håbede på at kunne presse penge af Paulus og sendte af den grund ofte bud efter ham for at tale med ham.