Gamle Testamente

Nye Testamente

Gerninger 23:17-24 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

17. Paulus fik derefter fat i en af officererne og sagde til ham: “Før den unge mand her til kommandanten. Han har noget vigtigt at fortælle ham.”

18. Officeren tog den unge mand med sig ind til kommandanten og sagde: “Fangen Paulus tilkaldte mig og bad mig føre den unge mand her til dig. Han har noget at fortælle dig.”

19. Kommandanten tog den unge mand ved hånden, trak ham til side og sagde: “Hvad har du på hjerte?”

20. Han svarede: “Jøderne har aftalt, at de vil bede dig om at få Paulus bragt ind for Rådet i morgen under påskud af, at de gerne vil forhøre ham noget mere.

21. Men du skal ikke lade dig overtale, for et eller andet sted på vejen ligger over 40 mænd i baghold, og de har svoret, at de hverken vil nyde vådt eller tørt, før de har fået ham slået ihjel. De venter kun på, at du skal give tilladelse til at føre ham for Rådet.”

22. Kommandanten sendte ham derpå bort med ordene: “Sig ikke til nogen, at du har røbet det for mig.”

23. Kommandanten kaldte så på to af sine officerer og gav dem følgende ordre: “Gør klar til at tage af sted til Cæsarea i aften klokken ni med 200 fodfolk, 200 spydkastere og 70 ryttere.

24. Sørg også for en hest til Paulus og bring ham til guvernøren Felix i god behold.”

Læs fyldestgørende kapitel Gerninger 23