1. Paulus så uforfærdet rådsmedlemmerne i øjnene og sagde: “Ærede medlemmer af det høje råd, jeg har altid levet med en god samvittighed over for Gud.”
2. Øjeblikkelig befalede ypperstepræsten Ananias, at de, der stod nærmest, skulle give Paulus et slag på munden.
3. Men Paulus sagde til ham: “Gud vil slå dig, din hykler! Her sidder du og skal dømme mig efter loven, og så giver du stik imod loven ordre til, at de skal slå mig.”
4. “Hvad bilder du dig ind?” sagde de omkringstående. “Hvordan tør du håne Guds ypperstepræst?”
5. “Jeg kunne ikke se, at han var ypperstepræst,” svarede Paulus. “Der står jo skrevet: ‘Du må ikke tale ondt om dit folks leder.’”
6. Paulus vidste godt, at den ene halvdel af Rådet bestod af saddukæere og den anden halvdel af farisæere. Derfor råbte han nu ud over forsamlingen: “Jeg er farisæer, og jeg er søn af en farisæer. Når jeg stilles for retten i dag, er det, fordi jeg tror på, at det er muligt at genopstå fra de døde.”
7. Så snart han havde sagt det, opstod der splid mellem farisæerne og saddukæerne.
8. Saddukæerne mener nemlig, at der ikke er nogen opstandelse fra de døde, og at der hverken findes engle eller ånder, men farisæerne tror på det alt sammen.
9. Under den højrøstede diskussion sprang nogle af de skriftlærde farisæere op og råbte: “Manden har ikke gjort noget forkert. Måske har en ånd eller en engel talt til ham.”