Gamle Testamente

Nye Testamente

Gerninger 22:7-18 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

7. Jeg faldt på knæ med ansigtet mod jorden og hørte en stemme sige: ‘Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig?’

8. ‘Hvem er du, herre?’ spurgte jeg. Stemmen svarede: ‘Jeg er nazaræeren Jesus, ham du forfølger.’

9. De mænd, der var med mig, så lyset, men hørte ikke, hvad der blev sagt.

10. Jeg spurgte: ‘Hvad skal jeg gøre, Herre?’ Og Herren svarede: ‘Rejs dig og gå ind til Damaskus. Der vil du få mere at vide om de planer, jeg har for dig.’

11. Jeg var blevet blind på grund af det skarpe lys, så mine ledsagere måtte tage mig ved hånden og føre mig ind til Damaskus.

12. I byen boede der en mand, som hed Ananias. Han var en gudfrygtig mand, der efterlevede vores jødiske lov, og han var meget respekteret af alle byens jøder.

13. Han kom hen til mig og sagde: ‘Bror Saul, få synet tilbage!’ I det samme kunne jeg se igen.

14. Videre sagde han: ‘Gud, vores forfædres Gud, har udvalgt dig til at kende hans vilje. Du skal få lov at se Den Retfærdige og høre ham tale til dig,

15. for du skal fortælle hele verden alt, hvad du har set og hørt.

16. Hvad er der nu mere at vente på? Rejs dig op, lad dig døbe og få dine synder renset bort ved at tro på og bede om Herrens tilgivelse.’

17. Senere var jeg tilbage i Jerusalem. En dag, mens jeg bad i templet, var jeg pludselig som i en anden verden,

18. og i et syn så jeg Herren, som sagde til mig: ‘Skynd dig at forlade Jerusalem, for folk her vil ikke tage imod det, du fortæller om mig.’

Læs fyldestgørende kapitel Gerninger 22