17. Senere var jeg tilbage i Jerusalem. En dag, mens jeg bad i templet, var jeg pludselig som i en anden verden,
18. og i et syn så jeg Herren, som sagde til mig: ‘Skynd dig at forlade Jerusalem, for folk her vil ikke tage imod det, du fortæller om mig.’
19. ‘Jamen, Herre,’ svarede jeg, ‘de ved jo alle sammen, at det var mig, som fik arresteret alle dem, der troede på dig, og jeg sørgede for, at de blev pisket i synagogerne.
20. Dengang Stefanus blev dræbt, stod jeg lige ved siden af og godkendte, hvad de gjorde, ja, det var mig, der passede på tøjet for dem, der slog ham ihjel.’
21. Men Herren sagde til mig: ‘Tag af sted! For jeg vil sende dig til de folkeslag, der er langt borte.’ ”
22. Op til det punkt havde folkemængden lyttet opmærksomt til Paulus, men nu begyndte hylekoret igen. “Han skal dø!” råbte de. “Sådan en skal ikke have lov til at leve!”