12. Det fik både os, som var hans rejsefæller, og de lokale kristne til at bønfalde Paulus om ikke at tage til Jerusalem.
13. Men han sagde: “Hvad klynker I over? I gør mig jo bare modløs! Jeg er parat til ikke blot at blive fængslet i Jerusalem, men til at dø, fordi jeg forkynder, at Jesus er Messias.”
14. Da vi så, at han var urokkelig, sagde vi stille: “Herrens vilje ske.”
15. Kort tid efter gjorde vi klar til afrejse og begyndte turen mod Jerusalem.
16. Nogle fra menigheden i Cæsarea fulgte med os den første dag for at føre os til den mands hus, hvor vi skulle overnatte på vejen: Han hed Mnason og var fra Cypern, og han var en af de første kristne overhovedet.
17. Da vi næste dag ankom til Jerusalem, blev vi hjerteligt modtaget af menigheden.
18. Den følgende dag mødtes vi med Jakob og menighedens ledelse.
19. Paulus bragte dem alle en hilsen og fortalte derefter udførligt om alt det, Gud havde gjort gennem hans arbejde ude blandt de ikke-jødiske folkeslag.
20. Da de hørte det, lovpriste de Gud, men fortsatte: “Kære bror, du kan se, at tusinder og atter tusinder af jøder er kommet til tro, og de er alle ivrige efter at holde fast ved de jødiske, religiøse love.
21. De har fået fortalt, at du lærer jøderne i udlandet, at de skal gøre oprør mod Moses ved at holde op med at omskære deres børn og ved ikke længere at følge de jødiske traditioner.