1. Da vi endelig fik revet os løs fra dem, gik vi om bord og sejlede direkte til Kos. Næste dag nåede vi til Rhodos og derfra videre til Patara.
2. Her fandt vi et skib, der skulle til Fønikien. Vi gik om bord og sejlede af sted.
3. Da vi fik Cypern i sigte, sejlede vi syd om øen og satte kursen mod provinsen Syrien. Den første havneby, vi kom til på den fønikiske kyst, var Tyrus, hvor vi opholdt os nogle dage, fordi skibet skulle losse.
4. Vi gik i land og opsøgte menigheden der, og vi blev hos dem i syv dage. Tilskyndet af Helligånden advarede de Paulus mod at tage ind til Jerusalem.
5. Da de syv dage var gået, var vi nødt til at gå tilbage til skibet. Hele menigheden, både mænd, kvinder og børn, fulgte med os ud af byen og ned til kysten. Dér knælede vi ned på strandbredden og bad sammen.
6. Så sagde vi farvel til dem alle, hvorefter vi gik om bord, og de andre vendte hjem.
7. Fra Tyrus sejlede vi sydpå til Ptolemais, og her sluttede den lange sørejse. Vi gjorde en dags ophold i byen og besøgte menighedens ledere.
8. Den næste dag tog vi videre til menigheden i Cæsarea, hvor vi boede hos evangelisten Filip, som var en af de første syv menighedstjenere.
9. Han havde fire ugifte døtre, der alle havde profetisk gave.
10. Under vores ophold dér, som varede i flere dage, kom der en profet ned fra Judæa. Hans navn var Agabos.
11. Han trådte frem, tog Paulusʼ bælte, bandt sig selv på hænder og fødder med det og sagde: “Helligånden siger: ‘Den mand, som ejer dette bælte, vil jøderne binde på denne måde i Jerusalem og udlevere til de romerske myndigheder.’ ”
12. Det fik både os, som var hans rejsefæller, og de lokale kristne til at bønfalde Paulus om ikke at tage til Jerusalem.
13. Men han sagde: “Hvad klynker I over? I gør mig jo bare modløs! Jeg er parat til ikke blot at blive fængslet i Jerusalem, men til at dø, fordi jeg forkynder, at Jesus er Messias.”
14. Da vi så, at han var urokkelig, sagde vi stille: “Herrens vilje ske.”
15. Kort tid efter gjorde vi klar til afrejse og begyndte turen mod Jerusalem.