7. Om søndagen var vi samlet til fællesskabsmåltidet, og Paulus ledte samtalen i menigheden. Da vi skulle videre allerede næste dag, fortsatte samtalen lige til midnat.
8. Lokalet, som vi var samlet i, lå på anden sal, og der var trykkende varmt på grund af de mange olielamper, der brændte i rummet.
9. En ung mand, Eutykos, sad i vindueskarmen, og da Paulus holdt samtalen i gang så længe, faldt han til sidst i søvn, styrtede ud ad vinduet og faldt ned på gaden. Da man tjekkede efter, var han død.
10. Paulus løb også derned, lagde sig oven på ham og slog armene om ham. “I skal ikke være kede af det,” sagde han, “der er liv i ham!”
11. Paulus gik så op igen, brød brødet til måltidet, hvorefter de spiste, og han fortsatte med at tale med dem indtil daggry. Først derefter rejste han videre.
12. De bragte den unge mand hjem i live, og de var i det hele taget meget opmuntrede over Paulusʼ besøg.
13. Paulus havde valgt at gå til fods ned til Assos, mens vi andre sejlede med skibet uden om pynten.
14. Da vi atter mødtes i Assos, sejlede vi sammen videre og lagde til ved øen Mitylene.
15. Næste dag ankom vi til Kios, den efterfølgende dag nåede vi øen Samos, og dagen efter ankom vi til Milet.
16. Paulus havde besluttet sig til denne gang at sejle forbi Efesos, for at han ikke skulle bruge for megen tid i provinsen Asien. Han ville nemlig skynde sig til Jerusalem for om muligt at nå frem inden pinse.
17. Fra Milet sendte han bud efter lederne fra menigheden i Efesos.
18. Da de var kommet, sagde han til dem: “I ved, hvordan jeg i al den tid, jeg var hos jer, lige fra den første dag jeg satte mine ben i provinsen Asien,