24. Gud lod ham imidlertid ikke blive i døden, men genoprejste ham fra de døde, for det var umuligt for døden at fastholde ham.
25. David talte profetisk på hans vegne, da han sagde:‘Jeg stoler altid på Herren.Han står ved min side, så jeg ikke falder.
26. Derfor kan jeg fryde mig og synge glædessange.Der er også håb for mit legeme,
27. for du vil ikke efterlade mig blandt de døde.Du lader ikke din hengivne tjener gå i forrådnelse.
28. Du har vist mig vejen til livet,hos dig fyldes jeg med glæde.’
29. Kære venner! Tillad mig at tale lige ud om vores forfar David. Vi ved alle, at han er både død og begravet, og vi besøger hans grav den dag i dag.
30. Men David vidste jo, at Gud højtideligt havde lovet, at Israels Konge skulle komme fra hans slægt. Derfor talte han profetisk om den nye Konge.
31. Så når han talte om, at Kongen ikke skulle efterlades blandt de døde, og at Guds hengivne tjener ikke skulle gå i forrådnelse, var det en forudsigelse om, at Messias skulle genopstå fra de døde.
32. Den Jesus, jeg taler om, blev af Gud oprejst fra de døde. Det kan alle vi, der står her, bevidne.
33. Efter at han er blevet taget op til Himlen og har indtaget sin plads ved Guds højre side, har han nu sendt os Helligånden, som Faderen havde lovet. Det kan I selv både se og høre.
34. David talte heller ikke om sig selv, da han profeterede om en, der skulle tages op til Himlen. Han siger et andet sted:‘Herren sagde til min herre:Sæt dig ved min højre side,
35. imens jeg overvinder dine fjender.’