21. Men enhver, der råber til Herren om hjælp, skal blive frelst.’
22. Lyt til mine ord, venner! I kender nazaræeren Jesus. I ved om de mirakler, tegn og undere, som Gud udførte gennem ham her midt iblandt jer. Dermed viste Gud jer, at det var ham selv, der havde sendt Jesus.
23. Han blev efter Guds forudbestemte plan forrådt, og med de gudløse romeres hjælp fik I ham naglet til korset og dræbt.
24. Gud lod ham imidlertid ikke blive i døden, men genoprejste ham fra de døde, for det var umuligt for døden at fastholde ham.
25. David talte profetisk på hans vegne, da han sagde:‘Jeg stoler altid på Herren.Han står ved min side, så jeg ikke falder.
26. Derfor kan jeg fryde mig og synge glædessange.Der er også håb for mit legeme,
27. for du vil ikke efterlade mig blandt de døde.Du lader ikke din hengivne tjener gå i forrådnelse.
28. Du har vist mig vejen til livet,hos dig fyldes jeg med glæde.’
29. Kære venner! Tillad mig at tale lige ud om vores forfar David. Vi ved alle, at han er både død og begravet, og vi besøger hans grav den dag i dag.
30. Men David vidste jo, at Gud højtideligt havde lovet, at Israels Konge skulle komme fra hans slægt. Derfor talte han profetisk om den nye Konge.
31. Så når han talte om, at Kongen ikke skulle efterlades blandt de døde, og at Guds hengivne tjener ikke skulle gå i forrådnelse, var det en forudsigelse om, at Messias skulle genopstå fra de døde.
32. Den Jesus, jeg taler om, blev af Gud oprejst fra de døde. Det kan alle vi, der står her, bevidne.