Gamle Testamente

Nye Testamente

Gerninger 2:16-17-31 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

16-17. Nej, her opfyldes det, som Gud åbenbarede for profeten Joel:‘Det vil ske i de sidste tider,at jeg vil udgyde af min Ånd over hele menneskeheden.Alle vil komme til at profetere,både mænd og kvinder.De unge vil få åbenbaret min vilje gennem syner,de gamle vil få det gennem drømme.

18. Ja, mine tjenere vil blive fyldt med min Ånd,og de skal profetere.

19. Jeg vil gøre utrolige ting i himmelrummetog store tegn nede på jorden:Blodsudgydelser,ildebrande og røgskyer.

20. Solen skal formørkes,og månen skal blive mørkerød som blod,før Herrens store og frygtindgydende dag kommer.

21. Men enhver, der råber til Herren om hjælp, skal blive frelst.’

22. Lyt til mine ord, venner! I kender nazaræeren Jesus. I ved om de mirakler, tegn og undere, som Gud udførte gennem ham her midt iblandt jer. Dermed viste Gud jer, at det var ham selv, der havde sendt Jesus.

23. Han blev efter Guds forudbestemte plan forrådt, og med de gudløse romeres hjælp fik I ham naglet til korset og dræbt.

24. Gud lod ham imidlertid ikke blive i døden, men genoprejste ham fra de døde, for det var umuligt for døden at fastholde ham.

25. David talte profetisk på hans vegne, da han sagde:‘Jeg stoler altid på Herren.Han står ved min side, så jeg ikke falder.

26. Derfor kan jeg fryde mig og synge glædessange.Der er også håb for mit legeme,

27. for du vil ikke efterlade mig blandt de døde.Du lader ikke din hengivne tjener gå i forrådnelse.

28. Du har vist mig vejen til livet,hos dig fyldes jeg med glæde.’

29. Kære venner! Tillad mig at tale lige ud om vores forfar David. Vi ved alle, at han er både død og begravet, og vi besøger hans grav den dag i dag.

30. Men David vidste jo, at Gud højtideligt havde lovet, at Israels Konge skulle komme fra hans slægt. Derfor talte han profetisk om den nye Konge.

31. Så når han talte om, at Kongen ikke skulle efterlades blandt de døde, og at Guds hengivne tjener ikke skulle gå i forrådnelse, var det en forudsigelse om, at Messias skulle genopstå fra de døde.

Læs fyldestgørende kapitel Gerninger 2