1. Pinsemorgen var alle disciplene forsamlet på ét sted.
2. Pludselig kom der en susende lyd ned oppefra som et voldsomt åndepust, og lyden fyldte hele huset, hvor de sad.
3. Samtidig dalede der små flammer ned, som landede på hver enkelt af de tilstedeværende.
4. Således blev de alle fyldt med Helligåndens kraft, og de begyndte at tale på fremmede sprog, som de ellers ikke kendte. Det var Ånden, der gav dem ordene.
5. I Jerusalem boede der religiøse jøder fra alverdens lande.
6. Da den susende lyd kom, strømmede en masse mennesker derhen for at se, hvad der var på færde, og de blev meget forbavsede over at høre disciplene tale alle deres forskellige sprog.
7. “Hvad sker der her?” råbte de undrende. “Alle de mænd er jo fra Galilæa,
8. og nu hører vi dem tale til os på vores eget modersmål!
9. Hvordan går det til, at vi partere, medere og elamitter, vi, der bor i Mesopotamien, Judæa, Kappadokien, Pontus, provinsen Asien,
10. Frygien, Pamfylien, Egypten og Kyrene i Libyen, vi, der kommer fra Rom, både jøder og grækere, der har sluttet sig til jødedommen,
11. vi kretere og arabere—hvordan går det til, at vi kan høre de her mænd fortælle os om de mægtige ting, Gud har gjort, hver på vores eget sprog?”
12. Der var stor forvirring, og folk råbte i munden på hinanden: “Hvad sker der?”
13. Men de, der ikke forstod ordene, gjorde nar af disciplene. “De har bare drukket for meget vin!” råbte de.
14. Da trådte Peter frem, og de andre 11 apostle stillede sig ved siden af ham. Han råbte til folkemængden: “Hør efter, alle I jøder, og I, som bor i Jerusalem.
15. Det er ikke sandt, som nogle af jer siger, at de her mænd har drukket sig fulde. Klokken er jo kun ni om formiddagen.