Gamle Testamente

Nye Testamente

Gerninger 16:5-10 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

5. Ved den undervisning og opmuntring, menighederne modtog fra Paulus og Silas, blev de styrket i troen og voksede dagligt i antal.

6. Derefter rejste Paulus og hans ledsagere gennem distriktet Frygien i den provins, der hed Galatien, efter at Helligånden havde afskåret dem fra at forkynde ordet i provinsen Asien.

7. Da de nærmede sig grænsen til det område, der hed Mysien, overvejede de at fortsætte mod nord ind i provinsen Bitynien, men Jesu Ånd tillod dem det ikke.

8. I stedet rejste de mod vest tværs gennem Mysien og nåede til havnebyen Troas.

9. En nat havde Paulus et syn. Han så en mand fra Makedonien, som stod og kaldte indtrængende på ham: “Kom herover til Makedonien og hjælp os!” råbte han.

10. Efter det syn forsøgte vi med det samme at komme over til Makedonien, for vi forstod, at det var Gud, der ville sende os derover for at forkynde budskabet om Jesus.

Læs fyldestgørende kapitel Gerninger 16