Gamle Testamente

Nye Testamente

Gerninger 16:33-38 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

33. Selv om det var midt om natten, gik fangevogteren i gang med at rense deres sår, og straks efter blev han og hele hans husstand døbt.

34. Da det var sket, tog han Paulus og Silas med ind i sit hus og serverede mad for dem, og alle i huset var jublende glade, fordi de var kommet til tro på Gud.

35. Næste morgen sendte dommerne nogle betjente til fangevogteren med besked om, at han nu kunne løslade de to mænd.

36. Fangevogteren førte dem hen til Paulus i hans celle og sagde: “Dommerne har sendt besked om, at I skal løslades. Derfor er I fri til at rejse videre i fred.”

37. Men Paulus svarede: “Til trods for at vi er romerske statsborgere, er vi offentligt og uden dom blevet gennembanket og kastet i fængsel. Og nu vil man så hemmeligt sende os bort. Nej, lad dommerne selv komme herhen og føre os ud af fængslet.”

38. Betjentene gik tilbage med den besked. Da dommerne hørte, at de var romerske statsborgere, blev de bange.

Læs fyldestgørende kapitel Gerninger 16