26. Pludselig blev fængslet gennemrystet af et kraftigt jordskælv, så det rystede i sin grundvold. I samme øjeblik sprang fængselsdørene op, og alle lænkerne faldt af fangerne.
27. Fangevogteren vågnede med et sæt, og da han så fængslets døre stå på vid gab, troede han, at fangerne var stukket af, og han greb sit sværd for at begå selvmord.
28. Men Paulus råbte til ham: “Stands! Gør ikke dig selv fortræd! Vi er her jo alle sammen!”
29. Rystende af angst råbte fangevogteren: “En fakkel! Kom med en fakkel!” hvorpå han styrtede ind i fængslet og kastede sig ned foran Paulus og Silas.
30. Så førte han dem udenfor og spurgte: “Hvad skal jeg gøre for at blive frelst?”
31. “Hvis du tager imod Jesus som din Herre, bliver du frelst,” svarede de. “Det gælder både dig og din husstand.”
32. Så forkyndte Paulus og Silas om Jesus både til ham og til de andre, der hørte til husstanden.
33. Selv om det var midt om natten, gik fangevogteren i gang med at rense deres sår, og straks efter blev han og hele hans husstand døbt.
34. Da det var sket, tog han Paulus og Silas med ind i sit hus og serverede mad for dem, og alle i huset var jublende glade, fordi de var kommet til tro på Gud.
35. Næste morgen sendte dommerne nogle betjente til fangevogteren med besked om, at han nu kunne løslade de to mænd.
36. Fangevogteren førte dem hen til Paulus i hans celle og sagde: “Dommerne har sendt besked om, at I skal løslades. Derfor er I fri til at rejse videre i fred.”
37. Men Paulus svarede: “Til trods for at vi er romerske statsborgere, er vi offentligt og uden dom blevet gennembanket og kastet i fængsel. Og nu vil man så hemmeligt sende os bort. Nej, lad dommerne selv komme herhen og føre os ud af fængslet.”
38. Betjentene gik tilbage med den besked. Da dommerne hørte, at de var romerske statsborgere, blev de bange.
39. De kom derfor hen til fængslet og gav dem en undskyldning, hvorefter de førte dem ud af fængslet med en opfordring til at forlade byen.
40. Men Paulus og Silas gik først tilbage til Lydias hus, hvor de samledes med de troende og opmuntrede dem til at holde fast ved troen. Derpå fortsatte de deres rejse.