22. Da sagen dermed var afgjort, besluttede apostlene og lederne i samråd med hele menigheden at sende nogle repræsentanter til Antiokia sammen med Paulus og Barnabas. De mænd, der blev udvalgt til den opgave, var to af menighedens ledere, nemlig Judas Barsabbas og Silas.
23. De fik følgende brev med:Fra apostlene og menighedens ledelse i Jerusalem.Til de ikke-jødiske troende i Antiokia, Syrien og Kilikien.Mange hilsener til jer alle!
24. Vi har fået at vide, at nogle folk herfra har skabt en del uro hos jer ved blandt andet at sætte spørgsmålstegn ved jeres frelse. Det har vi imidlertid aldrig bedt dem om,
25. og vi er derfor blevet enige om at sende jer to udvalgte mænd fra menigheden her sammen med vores elskede Barnabas og Paulus,
26. som jo har vovet livet i arbejdet for vores Herre, Jesus Kristus.
27. Vi sender altså Judas og Silas, for at de mundtligt kan bekræfte det, som vi her skriver om.
28. Helligånden og vi har besluttet, at der ikke skal lægges nogen større byrde på jer, end det er strengt nødvendigt.
29. Det vil sige, at I skal holde jer fra at spise kød, som er ofret til afguderne, kød af kvalte dyr og blod. Desuden skal I holde jer fra al seksuel synd. Hvis I overholder det, handler I ret. Lev vel!
30. De fire mænd tog så af sted til Antiokia, hvor de kaldte menigheden sammen og overrakte dem brevet.
31. Da brevet var blevet oplæst, blev der glæde i hele menigheden over de opmuntrende ord.
32. Judas og Silas var profeter, og de opmuntrede og styrkede menigheden gennem flere budskaber.
33. De blev i byen et stykke tid, hvorefter de vendte tilbage til Jerusalem med hilsen og tak til dem, der havde sendt dem.
35. Paulus og Barnabas opholdt sig endnu en tid i Antiokia for sammen med mange andre at undervise og forkynde Herrens ord.
36. Nogen tid efter sagde Paulus til Barnabas: “Lad os nu vende tilbage for at se, hvordan det går med menighederne i de byer, hvor vi har forkyndt Herrens ord.”