30. Kornelius svarede: “For nøjagtig tre dage siden lige ved den her tid, klokken tre, var jeg ved at bede min sædvanlige eftermiddagsbøn her i mit hjem. Pludselig stod en mand i en skinnende hvid dragt foran mig.
31. Han sagde: ‘Kornelius, Gud har hørt din bøn, og han har lagt mærke til dine barmhjertighedsgerninger.
32. Nu skal du sende nogle mænd til Joppe for at hente Simon Peter, som bor hos garveren Simon nede ved stranden.’
33. Jeg sendte derfor straks bud efter dig, og det var godt, du kom med det samme. Vi er alle samlet her for Guds ansigt for at høre alt, hvad Herren har befalet dig at sige til os.”
34. “Nu forstår jeg virkelig, at alle mennesker er lige for Gud,” begyndte Peter.
35. “Han accepterer alle, der ærer ham og handler efter hans vilje, uanset hvilket folk de tilhører.