15. Stemmen talte igen: “Det, som Gud har erklæret for rent, må du ikke kalde urent.”
16. Det hele skete tre gange, hvorefter dugen blev løftet op til himlen igen.
17. Peter var forvirret. Hvad kunne det syn betyde? Hvad skulle han gøre? Men netop på det tidspunkt havde de mænd, som Kornelius havde sendt af sted, spurgt sig frem til huset. De stod nu uden for porten
18. og spurgte, om der i huset var en gæst, der hed Simon Peter.
19. Mens Peter stadig spekulerede over det syn, han lige havde haft, sagde Helligånden: “Der er kommet tre mænd for at tale med dig.
20. Gå ned og tag imod dem. Derefter skal du gå med dem uden betænkeligheder, for det er mig, der har sendt dem.”
21. Peter gik så ned ad trappen fra taget og hen til porten og sagde til dem: “Det er mig, I leder efter. Hvad vil I mig?”
22. Så fortalte de ham om den romerske officer, Kornelius: “Han er en god og gudfrygtig mand, som jøderne sætter stor pris på, og han har af en engel fået besked på at hente dig til sit hjem, for at han kan høre, hvad du har at fortælle.”
23. Så indbød Peter dem til at komme indenfor, og de blev godt beværtet.Næste dag tog Peter af sted sammen med de tre udsendinge, og nogle af menighedens ledere fra Joppe tog også med.
24. Dagen efter ankom de til Cæsarea. Kornelius ventede på ham og havde sammenkaldt sin familie og nærmeste venner.
25. Da Peter var nået hen til huset, kom Kornelius ud til ham, faldt på knæ foran ham og bøjede hovedet mod jorden i dyb ærbødighed.