Gamle Testamente

Nye Testamente

Gerninger 1:5-13 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

5. Johannes døbte jo med vand, men I vil om ganske få dage blive døbt med Helligåndens kraft.”

6. Mens de var sammen, spurgte de ham: “Herre, er tiden nu kommet, hvor du vil genoprette Israels kongerige?”

7. Jesus svarede: “Det tilkommer ikke jer at få kendskab til de tidspunkter, som Faderen i sin almagt har fastsat.

8. Men I skal modtage en ny kraft, når Helligånden kommer over jer, og så skal I bringe budskabet om mig til Jerusalem, til hele Judæa og Samaria, ja, helt til verdens ende.”

9. Derefter blev Jesus løftet op fra jorden, mens de så på det, og han forsvandt ind i en sky.

10. Som de nu blev ved at stirre op mod himlen for at se, hvor han var blevet af, stod der pludselig to hvidklædte mænd hos dem.

11. “Mænd fra Galilæa,” sagde de, “hvorfor står I og stirrer op i luften? Jesus, som nu er taget bort til Himlen, vil komme tilbage igen på samme måde, som I så ham forsvinde.”

12. Apostlene gik så ned fra Olivenbjerget, hvor det her var sket, og tilbage til Jerusalem. Det var kun omkring et kvarters gang.

13. De gik hen til det hus, hvor de plejede at samles i en stor sal ovenpå. De 11 tilbageværende apostle var: Peter, Johannes, Jakob og Andreas, Filip og Thomas, Bartolomæus og Mattæus, Jakob, Alfæusʼ søn, Simon Frihedskæmper og Judas, Jakobs søn.

Læs fyldestgørende kapitel Gerninger 1