Gamle Testamente

Nye Testamente

Galaterne 5:14-26 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

14. Hele loven er samlet i én befaling, nemlig kærlighedsbudet: Du skal elske din næste som dig selv.

15. Hvis I altid kritiserer og bagtaler hinanden, så ender det med, at I ødelægger hinanden.

16. Nej, I skal leve jeres liv efter Helligåndens vejledning, siger jeg. På den måde kan I undgå at føre jeres selviske tilbøjeligheder ud i livet.

17. Jeres selviske vilje og Guds Ånds vilje trækker jo i hver sin retning. De ligger altid i konflikt med hinanden, så I risikerer at blive lammet i jeres handlinger.

18. Men hvis I virkelig er ledt af Helligånden, behøver I ikke loven til at holde styr på jer.

19-21. Folks ugudelige og egoistiske handlinger er velkendte, som for eksempel: Seksuel synd, umoral og perversitet; afgudsdyrkelse og okkultisme; had, skænderier og misundelse; hidsighed og selviske ambitioner; klikedannelse og jalousi; drukkenskab og orgier. Jeg har sagt det før, men siger det gerne igen: De, der lever på den måde, vil ikke få adgang til det kommende Guds rige.

22-23. Men det, Helligånden frembringer i os, er: Kærlighed, glæde og fred; tålmodighed og hjælpsomhed; godhed og troskab; nænsomhed og selvbeherskelse. Ingen lov forbyder den slags ting.

24. De, som lever deres liv med Kristus som Herre, har korsfæstet det gamle liv med dets egoisme og begær.

25. Da Guds Ånd har givet os et nyt liv, må vi også følge Åndens vejledning.

26. Lad os ikke være selvglade. Det provokerer og skaber misundelse.

Læs fyldestgørende kapitel Galaterne 5