19. Åh, mine elskede børn, jeg føler en dyb smerte for jer, som om jeg var i fødselsveer. Jeg kæmper for, at I må komme til at ligne Kristus mere og mere.
20. Jeg ville ønske, at jeg var hos jer nu, så jeg kunne udtrykke mig klarere og bedre vide, hvad jeg skal sige. Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal tænke om jer.
21. Sig mig engang, I som så gerne vil følge de jødiske lovbøger, ved I egentlig, hvad der står i dem?
22. Der står blandt andet, at Abraham fik to sønner. Den ene blev født af slavekvinden Hagar, den anden af hans kone Sara, den frie kvinde.
23. Slavekvindens søn blev født som følge af menneskelige planer. Den frie kvindes søn blev født som følge af et løfte fra Gud.
24. Den historie har en dybere betydning. De to kvinder symboliserer de to pagter mellem Gud og mennesker. Lovens pagt, som Gud oprettede med Israels folk på Sinaibjerget, svarer til slavekvinden Hagar. Den pagts “børn” lever som slaver.
25. Sinaibjerget i Arabien symboliserer det jordiske Jerusalem, som er centrum for de jøder, der lever som slaver af loven.
26. Den frie kvinde, Sara, er symbol på det himmelske Jerusalem, og hendes “børn” lever i frihed. Hun er “mor” til alle os, som tror på Kristus.
27. Der står jo skrevet:“Glæd dig, du kvinde, som ikke kan få børn.Bryd ud i jubel, du, som ikke kender til veer.Den tilsidesatte hustru får masser af børn,langt flere end hende, der har manden.”
28. I, som er kristne, ligner Saras søn, Isak, idet jeres åndelige fødsel er et resultat af Guds løfte til Abraham.
29. Men det samme som skete dengang, sker også i dag. De, som er “født” i kraft af menneskelig tankegang, forfølger dem, som er “født” i kraft af Helligånden.
30. Det har Skriften også noget at sige om: “Jag slavekvinden og hendes søn bort, for slavekvindens søn må aldrig få del i den frie søns arv.”
31. Altså er vi ikke født til at leve i slaveri, men til at leve i frihed.