Gamle Testamente

Nye Testamente

Filipperne 4:14-21 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

14. Men det var smukt af jer at hjælpe mig i min vanskelige situation.

15. I ved, at dengang jeg kom til jer med budskabet om Kristus og så siden rejste videre og forlod Makedonien, var I, kære filippere, den eneste menighed, der støttede mig økonomisk.

16. Selv da jeg var i Thessaloniki, sendte I mig ikke mindre end to gange, hvad jeg havde brug for.

17. For mig er det ikke selve gaven, der er det vigtigste, men den stadigt voksende belønning, I kan se frem til at få engang.

18. Jeg takker for den rundhåndede gave, Epafroditus kom med fra jer, og nu har jeg rigeligt. Det var som en offergave fra jer med en liflig duft, som Gud har glædet sig over.

19. Og min Gud vil af sin herlige rigdom gennem Jesus Kristus give jer alt, hvad I har brug for.

20. Lovet være Gud, vores Far, i al evighed! Amen.

21. Hils alle, som tilhører Jesus Kristus. Lederne her sender jer også deres hilsener.

Læs fyldestgørende kapitel Filipperne 4