Gamle Testamente

Nye Testamente

Filemon 1:20-25 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

20. Kære kristne ven, vil du ikke nok gøre mig den tjeneste? Giv mig den glæde for Kristi skyld!

21. Jeg har skrevet det her brev i tillid til, at du vil gøre, hvad jeg beder dig om. Ja, jeg er overbevist om, at du ville gøre meget mere.

22. Samtidig vil jeg også bede dig om at være parat til at tage imod mig som din gæst. Jeg regner nemlig med, at Gud vil svare på jeres bønner og give mig min frihed tilbage, så jeg kan besøge jer.

23. Epafras sender jer mange hilsener. Han sidder også i fængsel her for troens skyld.

24. Også mine medarbejdere Markus, Aristark, Demas og Lukas sender deres hilsener.

25. Herren Jesu Kristi nåde være med jeres ånd!

Læs fyldestgørende kapitel Filemon 1