Gamle Testamente

Nye Testamente

Efeserne 5:20-29-30 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

20. og sig altid tak til Gud, Faderen, for alt, hvad I har fået gennem vores Herre, Jesus Kristus.

21. I skal ære Kristus ved at underordne jer hinanden.

22. En kvinde, der er gift, skal underordne sig sin mand, ligesom hun underordner sig Kristus som Herre.

23. En mand har nemlig ansvar for sin kone, ligesom Kristus har ansvar for menigheden. Menigheden er jo hans legeme, som han gav sit liv for at frelse.

24. Ligesom menigheden underordner sig Kristus, bør kvinderne underordne sig deres mænd i alle ting.

25. Til manden siger jeg: Vis din kone den samme kærlighed, som Kristus viste menigheden. Han ofrede sit eget liv for menighedens skyld!

26-27. Ligesom en brud beredes til at møde sin brudgom ved at gennemgå et rensende bad, gøre sig smuk og indvi sig til at leve i troskab og renhed sammen med sin mand, sådan er menigheden blevet beredt til at blive Kristi brud. Han gav den et rensende bad ved Guds ord for at kunne føre den til sig selv som en skøn brud, der er parat til at leve i troskab og renhed sammen med ham.

28. En mand bør have samme opofrende omsorg for sin kone, som han har for sig selv. For det en mand gør imod sin kone, gør han i virkeligheden imod sig selv. De er jo ét!

29-30. Ingen bekæmper vel sit eget legeme? Nej, vi passer godt på vores legeme. På samme måde passer Kristus godt på os, der er hans menighed og udgør hans legeme,

Læs fyldestgørende kapitel Efeserne 5