Gamle Testamente

Nye Testamente

Efeserne 4:9-17 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

9. Når der står, at han steg op, må det betyde, at han først var steget ned til jordens nederste regioner.

10. Og han, som steg ned, er den samme som steg op, højt over himmelrummet, for at bringe alt til fuldendelse.

11. Kristus gav os apostle, profeter, evangelister, hyrder og lærere.

12. Deres opgave er at træne de kristne til at udføre hver deres tjeneste, så Kristi legeme kan styrkes og udvikles,

13. indtil vi alle når frem til enhed i troen på og forståelsen af Guds Søn, til en sådan grad af åndelig modenhed, at vi fuldt ud kan repræsentere Kristus.

14. Målet er, at vi ikke længere skal være ustabile som en båd, der kastes hid og did af vinden, eller være som godtroende børn. Lad os ikke blive vildledt af menneskers snedige påhit og falske lærdomme.

15. Nej, i trofasthed overfor sandheden og i kærlighed til hinanden skal vi vokse op til at ligne Kristus på enhver måde. Det er jo ham, der er hovedet for legemet,

16. og under hans ledelse sammenføjes det og vokser i kærlighed, idet hver enkelt del udfører sin specielle opgave og derved hjælper til at knytte det hele sammen til en enhed.

17. På Herrens vegne siger jeg: I må ikke længere leve som de gudløse, der ikke har noget mål i livet.

Læs fyldestgørende kapitel Efeserne 4