Gamle Testamente

Nye Testamente

Efeserne 4:7-13 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

7. Kristus har delt ud af sine åndelige gaver til os, og vi har hver især fået nåde til at tjene ham i overensstemmelse med hans plan.

8. Det hedder jo: “Han steg op til det høje, frigav fanger og gav menneskene gaver.”

9. Når der står, at han steg op, må det betyde, at han først var steget ned til jordens nederste regioner.

10. Og han, som steg ned, er den samme som steg op, højt over himmelrummet, for at bringe alt til fuldendelse.

11. Kristus gav os apostle, profeter, evangelister, hyrder og lærere.

12. Deres opgave er at træne de kristne til at udføre hver deres tjeneste, så Kristi legeme kan styrkes og udvikles,

13. indtil vi alle når frem til enhed i troen på og forståelsen af Guds Søn, til en sådan grad af åndelig modenhed, at vi fuldt ud kan repræsentere Kristus.

Læs fyldestgørende kapitel Efeserne 4