Gamle Testamente

Nye Testamente

Efeserne 4:14-25 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

14. Målet er, at vi ikke længere skal være ustabile som en båd, der kastes hid og did af vinden, eller være som godtroende børn. Lad os ikke blive vildledt af menneskers snedige påhit og falske lærdomme.

15. Nej, i trofasthed overfor sandheden og i kærlighed til hinanden skal vi vokse op til at ligne Kristus på enhver måde. Det er jo ham, der er hovedet for legemet,

16. og under hans ledelse sammenføjes det og vokser i kærlighed, idet hver enkelt del udfører sin specielle opgave og derved hjælper til at knytte det hele sammen til en enhed.

17. På Herrens vegne siger jeg: I må ikke længere leve som de gudløse, der ikke har noget mål i livet.

18. På grund af deres formørkede tankegang, deres uvidenhed om Gud og deres afvisende holdning er de fremmedgjorte over for det liv, Gud gerne vil give dem.

19. De er uden forståelse for Guds vilje, og i deres egoisme har de kastet sig ud i en umoralsk livsstil.

20. Sådan må I ikke leve. I er blevet undervist om Kristus,

21-22. og I har lært, at sandheden findes hos Jesus. Derfor skal I aflægge den gamle livsstil, som I havde før i tiden, da I blev bedraget af jeres begær og var på vej mod fortabelsen.

23. I stedet skal I fornyes i tanker og sind.

24. I skal iklæde jer det nye liv, som Gud har givet jer, så I kan ligne ham og leve med en ren samvittighed i lydighed mod sandheden.

25. Læg al løgn til side og tal sandhed til hinanden. Vi er jo lemmer på det samme legeme.

Læs fyldestgørende kapitel Efeserne 4