Gamle Testamente

Nye Testamente

Efeserne 3:16-20-21 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

16. Jeg beder om, at Gud ved sin Helligånd og i kraft af sin mægtige herlighed vil give jer stor indre styrke,

17. og om, at jeres tro på Kristus må være af en sådan art, at han kan have fast bopæl i jeres hjerter. Jeg beder også om, at I må blive fast forankret i hans kærlighed,

18. så I sammen med alle de andre kristne kan forstå, hvor bred og lang og høj og dyb den er.

19. Jeg beder om, at I virkelig må kunne tage imod Kristi kærlighed, der overgår menneskelig fatteevne, så I fuldt ud kan opleve alt det, Gud har til jer.

20-21. Gud virker gennem os med sin kraft og kan gøre meget mere, end vi beder om eller forstår. Lad os som hans menighed til enhver tid, både nu og i al evighed, give ham ære for, hvad han har gjort muligt gennem Jesus, som er Messias. Amen.

Læs fyldestgørende kapitel Efeserne 3