11. Da fik de hver en lang, hvid klædning, og der blev sagt til dem, at de skulle vente et stykke tid endnu, indtil det fulde antal af deres medtjenere og medkristne, som skulle slås ihjel ligesom dem selv, var nået.
12. Da Lammet brød det sjette segl, kom der et voldsomt jordskælv. Solen blev mørk som en sørgedragt, og månen blev rød som blod.
13. Himlens stjerner faldt ned mod jorden, som frugterne falder fra et figentræ, der gennemrystes af en vældig storm.
14. Himlen blev rullet sammen som en bogrulle, og alle bjerge og øer blev flyttet fra deres plads.
15. Alle mennesker på jorden søgte at gemme sig i huler og bag klipper i bjergene, både konger og stormænd, hærførere og rigmænd, magthavere, slaver og almindelige borgere.
16. De råbte til bjergene og klippestykkerne: “Styrt sammen over os! Skjul os for Den Store Konge og Lammet!
17. For hvem kan undgå straf på den store dommens dag, som nu er kommet?”