Gamle Testamente

Nye Testamente

Aabenbaringen 20:1-7 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

1. Jeg så nu en engel komme ned fra Himlen. Han havde nøglen til afgrunden i hånden, og han bar på en tung jernlænke.

2. Han greb fat i dragen, den gamle Slange, som er Djævelen og Satan, lænkede ham og smed ham i afgrunden, hvor han skulle være i 1000 år.

3. Hullet over afgrunden blev forsvarligt lukket og forseglet, så han ikke mere kunne vildlede nationerne. Når de 1000 år er forbi, skal han efter Guds plan slippes løs for en kort tid.

4. Derefter så jeg en masse troner, og nogle, der satte sig på tronerne. De fik magt til at afsige domme. Jeg så også sjælene af alle dem, som var blevet henrettet, fordi de havde været tro over for Jesus og havde holdt fast ved Guds ord. De havde ikke bøjet sig i hyldest til uhyret eller dets statue, og de havde ikke taget imod uhyrets mærke på panden eller hånden. De blev nu levende for at regere sammen med Kristus i 1000 år.

5. Det er den første genopstandelse. (De andre døde blev ikke levende, før de 1000 år var gået).

6. Velsignede og hellige er de, der kommer med i den første genopstandelse. Dem har den anden død ingen magt over. De skal være præster for Gud og Kristus, og de skal regere sammen med ham i 1000 år.

7. Når de 1000 år er forbi, skal Satan lukkes ud af sit fængsel,

Læs fyldestgørende kapitel Aabenbaringen 20