20. Til slut råbte stemmen: “Fryd dig, Himmel! Glæd jer, I som tilhører Gud! Glæd jer, apostle og profeter! For Gud har givet jer oprejsning og dømt hende, der kæmpede imod jer.”
21. En vældig engel tog en sten, der var så stor som en møllesten, kastede den i havet og råbte: “Så hurtigt og voldsomt vil den store by, Babylon, blive fjernet fra jordens overflade.
22. Aldrig mere skal der lyde sang eller musik derfra, hverken harper, fløjter eller trompeter. Aldrig mere vil man høre den kendte lyd af håndværkere i arbejde eller kvinder ved kværnen.
23. Aldrig mere skal der tændes en lampe, og ingen brudepars glade stemmer skal høres. Denne bys handelsmænd var de rigeste i verden. Alle folkeslag blev forført af byens besnærende rigdom.
24. Og den var skyld i, at Guds folk og profeter ud over hele verden blev slået ihjel.”