15. Handelsmændene, der har tjent formuer ved at sælge deres varer til hende, holder sig på lang afstand af frygt for, at hendes plager skal ramme dem. De vil græde og sørge
16. og råbe: ‘Ak og ve! Det var en mægtig by, den var som en dronning klædt i det fineste purpur og skarlagenrøde klæder, smykket med guld, ædelsten og perler.
17. Al den umådelige rigdom blev ødelagt—på én time.’Alle, der sejler på havene, styrmænd, kaptajner og menige søfolk stod på lang afstand,
18. og mens de så på røgen fra brandtomten, råbte de: ‘Verdens rigeste by ligger i ruiner!’
19. De sørgede og græd, kastede støv på hovedet og råbte: ‘Ak og ve. Hvilken storslået by! Alle, der havde skibe på havet, blev rige på grund af dens købekraft. Men nu er den lagt i aske—på én time!’ ”
20. Til slut råbte stemmen: “Fryd dig, Himmel! Glæd jer, I som tilhører Gud! Glæd jer, apostle og profeter! For Gud har givet jer oprejsning og dømt hende, der kæmpede imod jer.”
21. En vældig engel tog en sten, der var så stor som en møllesten, kastede den i havet og råbte: “Så hurtigt og voldsomt vil den store by, Babylon, blive fjernet fra jordens overflade.