Gamle Testamente

Nye Testamente

Aabenbaringen 13:8-15 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

8. så alle de, der bor på jorden, bøjede sig for uhyret og hyldede det, undtagen dem, der fra verdens grundlæggelse har haft deres navne skrevet i livets bog, det ofrede Lams bog.

9. Lad den, som har øre, høre godt efter.

10. De, der skal i fangenskab, må gå i fangenskab! De, der skal dræbes med sværd, må dø for sværdet! Her gælder det om at holde fast ved Gud og være udholdende og trofaste.

11. Derefter så jeg et andet uhyre komme frem. Det steg op af jorden, og det havde to horn. Det så ud som et lam, men det talte som en drage.

12. Det nye uhyre udøvede samme magt som det første uhyre. Det handlede på det første uhyres vegne og fik hele jordens befolkning til at hylde det første uhyre, som havde fået det dødelige hug, men var blevet helet.

13. Det udførte mange mirakuløse tegn og fik endog ild til at falde ned fra himlen, mens alle så på det.

14. Det vildledte jordens befolkning ved hjælp af de mirakler, som det havde fået magt til at udføre. Det fik dem til at lave en statue af det uhyre, hvis dødelige hug var helet.

15. Det fik endda magt til at gøre statuen levende, så den kunne tale og dræbe enhver, der ikke ville bøje sig for den og hylde den.

Læs fyldestgørende kapitel Aabenbaringen 13