12. Da jeg vendte mig om for at se, hvem der talte til mig, så jeg syv guldlysestager.
13. Midt imellem dem stod en skikkelse, der lignede et menneske. Han var iført en lang klædning, der nåede til fødderne, og han havde et guldbroderet bånd over brystet.
14. Hans hoved og hår var hvidt som uld og sne, og hans øjne lyste som ild.
15. Hans fødder skinnede som blankt metal opvarmet i ilden, og hans stemme lød som drønet fra et vandfald.
16. I sin højre hånd holdt han syv stjerner. I munden havde han et skarpt, tveægget sværd, og han udstrålede et lys som den skarpeste sol.
17. Da jeg så ham, faldt jeg ned for hans fødder, som om jeg var død, men han lagde sin højre hånd på mit hoved og sagde: “Vær ikke bange! Jeg er den første og den sidste
18. og den, som lever. Jeg var død, men nu lever jeg i al evighed. Jeg har magten over døden og nøglerne til dødsriget.
19. Skriv det ned, du ser, både det, der er nu, og det, der senere vil ske.
20. Lad mig forklare dig betydningen af de syv stjerner, du så i min højre hånd, og de syv guldlysestager: De syv stjerner står for de syv menigheders engle, og de syv lysestager er selve de syv menigheder.