Gamle Testamente

Nye Testamente

2. Timoteus 4:6-16 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

6. Hvad mig angår, så skal mit blod snart ofres som et drikoffer. Tiden er inde til, at jeg skal herfra.

7. Jeg har kæmpet den gode kamp, fuldført løbet og bevaret troen.

8. Nu venter belønningen forude, retfærdighedens sejrskrans, som Herren, den retfærdige dommer, vil overrække mig på den store dag. Ja, ikke bare mig, men alle, som længes efter, at han skal komme igen.

9-10. Kom til mig, så hurtigt du kan, for Demas har forladt mig af kærlighed til den nuværende verden og er taget til Thessaloniki. Kreskens er rejst til Galatien og Titus til Dalmatien.

11. Kun Lukas er endnu hos mig. Tag Markus med dig hertil, for jeg har brug for ham i tjenesten.

12. Tykikos har jeg sendt til Efesos.

13. Tag den frakke med, som jeg efterlod hos Karpos i Troas—og husk mine bøger, især dem på pergament.

14. Kobbersmeden Alexander har gjort mig meget ondt, men det er Herrens sag at straffe ham.

15. Du skal være på vagt over for ham, for han er en stærk modstander af vores forkyndelse.

16. Første gang jeg skulle forsvare mig for domstolen, var der ingen, der hjalp mig. Alle svigtede mig. Gid de aldrig skal stå til regnskab for det.

Læs fyldestgørende kapitel 2. Timoteus 4