Gamle Testamente

Nye Testamente

2. Timoteus 3:11-17 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

11. Du ved også om de forfølgelser og lidelser, jeg har været igennem i Antiokia, i Ikonion og i Lystra. Du ved, hvordan jeg holdt ud gennem dem alle sammen, og hvordan Herren reddede mig hver gang.

12. Alle, der ønsker at tjene Jesus Kristus og leve et gudfrygtigt liv, vil blive forfulgt. Sådan er det bare.

13. Men de ondskabsfulde, religiøse bedragere vil synke dybere og dybere. De er faret vild og fører andre på vildspor.

14. Du, derimod, skal holde fast ved det, du har lært og har sat din lid til. Du kender jo dem, der har undervist dig.

15. Desuden er du fra din tidligste barndom blevet oplært i de hellige skrifter, som hjalp dig til at forstå, at frelsen modtages ved tro på Jesus Kristus.

16. Hele Skriften er inspireret af Gud og kan bruges til undervisning, til irettesættelse, til korrektion og til træning i at leve ret,

17. så enhver, der ønsker at tjene Gud, kan blive fuldt udrustet til at gøre det gode.

Læs fyldestgørende kapitel 2. Timoteus 3