Gamle Testamente

Nye Testamente

2. Timoteus 2:1-8 Bibelen på Hverdagsdansk (BPH)

1. Timoteus, min søn, hent din styrke fra den nåde, som Jesus Kristus giver.

2. Alt, hvad du har hørt mig undervise om i mange vidners nærvær, skal du give videre til trofaste mennesker, som er kvalificerede til selv at undervise andre.

3. Som en god soldat, der kæmper for Jesus Kristus, må du være parat til at lide ondt ligesom vi andre.

4. En soldat i tjeneste vil gerne gøre den, der har hvervet ham, tilfreds. Derfor kan han ikke være opslugt af dagliglivets gøremål.

5. Og idrætsfolk må følge spillets regler, hvis de skal vinde sejrskransen.

6. Den landmand, som har slidt i marken, må være den første til at få del i høsten.

7. Tænk over det, jeg siger. Herren vil give dig indsigt i alle de her ting.

8. Glem aldrig essensen af min forkyndelse: Jesus Kristus er Davidssønnen, og han blev oprejst fra de døde.

Læs fyldestgørende kapitel 2. Timoteus 2